alle ved, at jeg ikke ved boget som helst om interessante ting på nettet. derfor er det med begejstring, at jeg på Turbulens har fundet en samling af netkunst. en antologi. der er et link til den her.

HER TORSDAG ANBEFALER JEG I HUSETS BIO KRAFTIGT KL SYV FILMEN:

hvis Vagn Steen havde skrevet forrige indlæg, ville det have set således ud:

Udfyld alle de tomme felter kære ven

i en ........ på vej hjem med min reparerede ..............

fra ......brogade holder en bil midt imellem at

skulle ....... til højre, og så at skulle køre lige ........

min ........ er skarp, og svinger noget lignende

som "kan ...... ikke bestemme sig, vi kan da ikke

være radikale ............" ud! jeg rapporterer

fra sproget på ............... - de radikale er i ..nåde.

i en taxa på vej hjem med min reparerede pladespiller fra nørrebrogade holder en bil midt imellem at skulle svinge til højre, og så at skulle køre lige ud. min chauffør er skarp, og svinger noget lignende som "kan han ikke bestemme sig, vi kan da ikke være radikale allesammen" ud! jeg rapporterer fra sproget på gaden - de radikale er i unåde.

"ALLLLLL the people thaat tought me caaard tricks are dyiiiiiiiinngggg"

mysteriet allerede løst. 4 billeder, de to øverste zooms. og de er fra Auchwitz godt nok

bogen ser tilforladelig forglemelig ud. et stille væsen

min eksamensopgaves hvilende og vægtigste argumentation, og jeg har endda læst retorik

Tiltalen af den internaliserende kraft synes jeg at efterforske i efterhånden meget subtile formuleringer i Rådhus. Dén fremgår ikke klart, og derfor vil jeg også fremhæve, selvom opgaven til tider giver et andet billede, at Rådhus ikke kan samles til et overordnet kritisk udsagn, eller nærmere, at kritikken ikke retter sig i en retning. Alligevel vil jeg forsøge at sætte bogen eller projektets udsagn ind i en kulturpolitisk kontekst, ved med konsekvens at slå ned på den mest kuriøse tiltale af den traditionsbundne konsensus, som Llambias i artiklen taler om, ved at pege på nogle meget finurlige ting, som protagonisten siger til en forvirret borgmester: “Jeg sagde, at jeg ofte led af svimmelhed, når jeg tænkte på at tingene måske søgte sammen i klaser af sig selv. Uden vor piberygende, alfaderlige og myreflittigt opbyggende virkelyst. Jeg sagde, at rådhusene byggede sig selv med sten og vinduer, skulptur og flagstang.”1 En piberygende, alfaderlig myreflittig virkelyst? Den tiltalte kan jeg kun identificere som kulturradikalismen.

1Llambias: 97, s.22

KZ lejre

til en gæsteforelæsning af Jacob Lund Pedersen i foråret på faget 'Politisk samtidskunst' bragte den forestilling med sig hos mig, at der ikke fandtes mere end 4 billeder fra KZ lejrene taget i tiden under deres virke. Dvs. at alle billeder man støder på er taget af amerikanere eller russere, idet lejrene befries. den oplysning forekom mig underlig. de fire billeder skulle være taget i Buchenwald (mindes jeg, jeg kan tage fejl) inde fra barakkerne ud igennem en dør. Dvs. døren danner rammen. filmen skulle så være begravet i en tandpastatube i jorden, og på den måde overlevet nazisternes virkelig succesfulde udslettelse af al dokumentation. sådan nogenlunde husker jeg det, Jacob Lund Pedersen berettede. Men, men, i hvert fald har jeg svært ved at finde præcis de 4 billeder, som der skulle være tale om. mange (fx. på wikipedia) billeder ligner bestemt billeder fra en lejr i brug, men de dateres altså til befrielsen (hvis man kan formulere det sådant). jeg kan huske, at han nævnte Georges Didi-Hubermans bog Images Malgré Tout, men en søgning på denne giver heller ikke et billedresultat, der skulle svare til de 4 fotos. flere fotos jeg kan finde, kan jeg ikke vurdere om er iscenesatte, eller hvorledes. jeg poster nogle fotos herover. meget kan man sige, men uhyggelige er de i hvert fald. jeg følger op på mine (for)underinger, når jeg når videre. hvem ved, måske skal jeg lige konsultere holocaust ekspert Morten Helmstedt, når han engang vender hjem fra Grækenland!

et andet af hendes værker, som blev billboarded omkring i Europa ved motorvejen tæt ved grænserne til omverdenen

efterhånden er jeg stødt på Tanja Ostojic såkaldte Husband performance så mange steder, at det endelig må forløses her! Når man i efterhånden i de sidste måneder har rodet akademisk litteratur igennem for performance analyser, performativ teori, Agambens filosofi, så keder denne fuldstændig nøgne krop én. denne krop er politisk, subversiv, performativ, indkluderet ved at være ekskluderet, deterritorialiserende og ikke-nøgen (gennem sin teologiske henvisning underkendende begrebet nøgen). Bahh, men det er et fint kunstværk.

abonnerer du ikke på Dans Folkepartis ugebrev? - få et resume her!

pia k svovler en masse over de indvandrer-buschauffører i Århus, som ikke har lyst til at køre bus, når DF's reklame på siden af bussen siger stram udlændingepolitik. deres fagforening bakker dem op med argumentet, at chaufførerne føler sig krænkede. pia k laver et opportunistisk slag med armen fra kommunismens jerntæppe til chaufførernes fagforening, og bruger ord som ytringsfrihed og smagsdommere.

hvis man er i tvivl om, hvilket outfit, der passer til DSB-døgnet!

Krokodillen kom luntende, mildt forvirret, ned mod en samling buske et stykke fra flodens bred. Den mærkede noget eller nogen bevæge sig, men abstraherede og luntede videre. Den hørte nogen tysse på sig, og vendte hovedet mod buskene, hvor lyden syntes at komme fra. "Pssst" sagde det derindefra, "Psssst" sagde det så igen, og endelig fik krokodillen øje på tre andre krokodiller, som gemte sig i busken. "Du forstyrer med al din puslen rundt" sagde krokodillen, som før tyssede, og kiggede lidt olmt på den, men vinkede den alligevel ind. Krokodillen snøvlede sig forvirret ind i busken.

"Hvad laver I?" spurgte krokodillen efter et stykke tid. "Vi venter på at flodhesten derovre vender bagdelen til" sagde den ene, "så angriber vi den". "Okay" sagde krokodillen, som stadig ikke lod til helt at forstå. "Men vi er kun tre, måske du kunne tænke dig at give en hånd med?". "Nej" sagde krokodillen. De tre andre krokodiller så forundret på den. Aldrig sagde en krokodille da nej til at angribe og spise andre. "Det er da for underligt" sagde den ene, "kom nu, flodhesten der er jo kæmpe stor" sagde den anden, "hvorfor helvede ikke?" sagde den tredje.
Krokodillen kiggede lidt ned i muderet, "spleen" sagde den så. "Hvad siger du?" sagde den først. "Spleen" sagde krokodillen igen.