29.1.07

den evindelige uendelige historie


Black Nemesis lufter risikoen. Toast of The Tallest begynder for alvor at arbejde på en pladeudgivelse. trin et - saml klaveret. trin to - party people make some noise! i hvert fald har Black Nemesis købt udstyr, og jeg har købt notesbøger. mikkel supplerer med kulturel kapital og livslede.

1 lynhurtig anbefaling

ta til Cosmic Zoom i opkommende weekend. eksperimental- og animationsfilmfestivallen for både vækstlaget og den hengemte kanon.
se programmet på her . jeg glæder mig personligt til at se ADCINEMA's hovedværk Frændeløs lørdag klokken 19 med præsentation af Bjørn Nørgaard. I filmen dyrker Lene Adler Pedersen sex med en kneppemaskine.
også fredag eftermiddag synes konkurrencefilmen Insyn at begejstre mig.

hvorom alting er, så hjælper jeg til på festivallen, og vil være at finder der næsten hele weekenden.

21.1.07

digtet (som jeg blev opmærksom på da bukdahl læste det op til viggos jubilæum) er et manifest for livet. skæbnens dagsorden. mit notat til alle i omgivelserne.
det bare usandsynligt fedt og enkelt.
----------------------------------------------------------------------------------------

Mulighederne lukker sig som døre bag ham. Der er kun
én vej frem, vejen gennem hånlig latter. Hvis han kom-
mer frelst igennem her, er der måske andre muligheder
forude.

Mulighederne drukner i latter bag ham. Der er kun én
vej frem, vejen gennem kulsort fortvivlelse. Hvis han
kommer frelst igennem her, er der måske andre muligheder
forude.

Mulighederne forsvinder i mørket bag ham. Der er kun
én vej frem, vejen gennem indædt raseri. Hvis han kom-
mer frelst igennem her, er der måske andre muligheder
forude.

Mulighederne bider sig fast bag ham. Der er kun én
vej frem, vejen gennem ædende ondskab. Hvis han kommer
frelst igennem her, er der måske andre muligheder
forude.

Mulighederne fortærer hinanden bag ham. Der er kun
én vej frem, vejen gennem segnefærdig afmagt. Hvis han
kommer frelst igennem her, er der måske andre mulighe-
der forude.


Mulighederne synker sammen bag ham. Der er kun
én vej frem, vejen gennem fuldstændig tomhed. Hvis han kom-
mer frelst igennem her, er der måske andre muligheder
forude.

Mulighederne bliver til intet bag ham. Der er kun
én vej frem.



Fra Viggo Madsens Afføringsbilleder, 1972

17.1.07



omtrent et af de bedste billeder i den store tunge Terryworld, en antologi over Terry Richardsons fotografier. det er ikke fordi jeg fuldstændig svælger i og overgår til den pornofikserede kunst, det udgør bare større risiko at føle sig stødt her. man kan svælge længere i det, fordi der er lidt akkumuleret træden over tæerne, end jeg oplever i så meget andet derude til hverdag. afløbskunst, for det handler om nedværdigelser, og det nedværdiger det æstetiske. rettere dyrker det nok blot en antiæstetik, hvis der er nogen forskel. jeg ved ikke, hvorfor sådan en kombination er tiltrækkende for fredelige ganske blufærdige mennesker, eller netop derfor.

'Den danske poeten och globalvagabonden Henrik Nordbrandt utkom med en bok tillsammans med Dansk Folkepartis ordförande Pia Kjærsgaard. Visst låter det märkligt?! Nordbrandt, denna sydeuropeiskt präglade, i många år turkietbosatte, poet, melankoliker och skeptiker i samtal med en politiker som klassats som värsta sortens populist. Nej, det är inte märkligt, detta är Danmark.'

for det første er det underligt, at jeg synes den bog er gået helt hen over hovedet på mig. jeg har været fraværende og udgivelsen må have været ubemærkelig lidt larmende. for det andet er det en sej kommentar til vores land, som vi får med.

12.1.07

7.1.07

jeg har købt en 1210'er, så jeg har en gammel B&O pladespiller stående. den er ikke særlig god, og låget er knækket i hængslerne, men den virker stadig. hvis altså nogen mangler en.

JEG VIL VÆRE DIG I MIT NÆSTE LIV















Alle vil leve videre
undtagen Den Usynlige Mand.
Han virker ikke mere,
men vi vil huske ham som knirken
når døren pludselig springer op,
eller som den evindelige knagen
frem og tilbage over gulvet.
Det er en måde at æde sit sprog på:
At bide det i sig - og alligevel
gøre sig begribelig for omverdenen.

Jeg vil være dig i mit næste liv

Sådan en aften går jeg rundt
og leder efter mit ølglas
som hele tiden
bliver væk

Jeg vil være dig
i mit

(Dagen efter finder jeg halvfulde glas
alle vegne: I køleskabet, bag gardi-
net, ovenpå reolen, ved siden af
WC'et, under lænestolen, på den
endnu roterende pladetallerken
på grammofonen...)
måske jeg bliver forvirret og bekymret for hurtigt, men det bekymrede mig i morges, at skulle slæbe en svensker ind i et udstillingsvindue. jeg er bevidst nu, og jeg fortryder i hvert fald. jeg troede ikke det lignede det det lignede åbenbart.
det er lettere med steen. han begejstres over eftermiddagens små tilbud. steen har et enkelt kriterie, og det er oprigtighed. det kan jeg kun leve op til, hvis jeg ligner det jeg ligner. jeg ligner et spørgsmålstegn, når jeg krummer ryggen rigtig meget, og det bliver jeg ved med. spørg mig om noget, så svarer jeg med et spørgsmål, og på den måde tvivler vi sammen. lige nu tvivler jeg på om jeg gider tage til den udstilling. jeg ringer og spørger steen, når jeg får muligheden.

yeah frokostpizza!



steen

3.1.07

2 + 3 februar spiller Rhonda Harris på Huset i Magstræde med deres fortolkninger af Townes Van Zandt numre. Det er melankolsk sad and lonely and american, men Nørlund plejer er være sej nok live. jeg kommer d. 3 med en sød svensk pige i hvert fald.

jeg fik en mail af Black Nemesis

de to film hvor vi møder Harmony Korine hos David Letterman - og han er iøvrigt den sejeste nørd på drugs jeg nogensinde har set!

http://www.youtube.com/watch?v=Q4JIkmzWfn0

http://www.youtube.com/watch?v=4-IGcCfLdAo&mode=related&search=

2007 starter med et et digt (af Viggo Madsen). fordi jeg vil have mere sex i 2007 end før

JEG
(DET USYNLIGE)

De lidt vulgære piger
som altid tygger tyggegummi
knæpper på tilsvarende vis,
sagde Jens,
inderligt åndsfraværende,
på samme tid.
Det er deres krop
som fuldbyrder sig
mod eget vidende.
Et stort skib
som lægger til,
men ingen ser det.