7.8.07

jeg har kopieret fra P2's programs Radium - Camilla tager derind, og der er unum'rede pladser, så bare køb


Japansk orkan i Radiohusets koncertsal

Radium anbefaler en unik koncert med de japanske punkere Boredoms i det gamle Radiohuset på Frederiksberg 12. august.Radium vil ikke slippe det ærværdige Radiohus før det er absolut nødvendigt. Derfor kan vi med stolthed præsentere et samarbejde med Escho samt Score, Kntn og Subotnick: Koncert i Radiohusets ærefrygtindgydende Koncertsal.I den imposante arkitektur har man tidligere kunnet høre utallige torsdagskoncerter og også for nylig Under byen sammen med Radioens Underholdningsorkester. Og snart også med japanske Boredoms.
I 20 år har Boredoms markeret sig først med deres løsslupne og bizarre punk-kollager, senere med deres avancerede blanding af elektroniske og traditionelle stilarter. En koncert med Boredoms er en helt enestående oplevelse, hvor man udover tre trommeslagere i telepatisk samspil kan opleve frontmand Eye der, armeret med et bjerg af elektronik, pladespillere og tonegeneratorer, giver den som shaman i sin egen kosmiske seance.Tidligere tiders destruktive impulser har I de senere år givet plads for et langt mere fokuseret udtryk, men energien og spontanitet er den samme, som har kendetegnet bandet siden begyndelsen. I et nyt årtusinde lyser Boredoms op, brænder igennem og viser vejen fremad. Gå ikke glip af denne enestående chance for at opleve et japansk fænomen af de helt sjældne.

Boredoms i Radiohusets Koncertsal,Julius Thomsensgade 1,1999 Frederiksberg C
Søndag den 12. august 2007
Dørene åbner kl. 20.
Koncerten begynder kl. 21.30.
Entré 120 kr. = ca. 17 euro
Forsalg hos billetnet.dk og samtlige posthuse. Desuden kan billetter købes direkte i SoundStation (København) uden gebyr fra fredag 27. juli.