det bliver i lang tid nok blot spørgsmål til mig selv om, hvorvidt det jeg forsøger at stykke sammen til en opgave egentlig giver mening. en udredning skulle netop jo være en udredning, så jeg spør (mig selv incl), virker det her forklarende?:


I en redegørelse for bogen Claus Beck-Nielsen – En biografi gælder det om at holde tungen lige i munden, og kalde en spade for en spade. Jeg nævner dette, fordi der bestemt er risiko for at fare vild i fortællerkonstruktioner og utilpasset mange identiteter, der alle holdes sammen af en krops tanker.
Jon Helt Haarder kalder bogen for en posthum selvbiografi1, hvilket paradoksalt nok er en rammende betegnelse for forholdet mellem den biografiske fortællesituation og tekstens fabula. Forfatteren Claus Beck-Nielsen er på forsiden af bogen erklæret død, og som konsekvens tager forfatteren navnet c/o Helge Bille. C/o Helge Bille er altså biografen, der på vanelig biografisk vis skriver sin historie på baggrund af forskellige kilder, eksempelvis Kraks Blå Bog 2001, aviserne Ekstrabladet og Information, Claus Beck-Nielsens dagbøger osv. Bemærkelsesværdigt gør biografen ikke brug af egne erindringer om hovedpersonen og hans liv2. Præcis derfor er Haarders betegnelse posthum selvbiografi dækkende, idet biografens viden og erindringer døde sammen med den identitet, der tilhørte navnet Claus Beck-Nielsen.

1Haarder, Jon Helt : Til døden skiller jer ad, IN Kritik 168/169/2004, Gyldendal, s. 65
2Beck-Nielsen, Claus : Claus Beck-Nielsen – 1963-2001, Gyldendal, 2003, s. 8-9