heldigvis har man ferie fra universitetet.

UNIVERSITETET

Mænd af middelhøjde
med brunt haar
og ubestemmelig alder
iført lyseblaa strikkede pull-overs
prøver med deres stemmer
udkastet fra mærkelige podier
at overbevise os om verdenskulturens uovertrufne
storhed og betydning

Med usvigelig regelmæssighed
anmoder de om lukkede vinduer i salen
deres tynde stemmer flyver bort
som de dødes aander
og opløses i et taalmodigt himmelhvævl.
Vindue i, smæk, og stemmerne
gaar gennem vores ører
sidder bagefter som brune pletter paa loftet
aandrighedernes patinerede fluebæ.

Stemmerne fra de blaa pull-overs
fra smaa mænd med madpakke og sporvognsbillet
fra det demokratiserede aandsliv
fra upersonlighedens fugtige papfigurer:

Er der nogle spørgsmål?
Er der nogle spørgsmål?

Og den udmattede lyd
som døende fisk
naar bøger lukkes
over tavshedens papiromvundne
gravklokker.

fra Rifbjergs debut Under vejr med mig selv 1956