igår da klokken var 0300 og lina var gået hjem og jeg ville sove grundigt og jeg derfor røg en pot-joint og jeg stadig frisk fik fat på sophus clausen tog et eller andet overhånd.

---------------------------------------------

til johannes jørgensen

Din Ungdom var som Natten og som Sorgen
der stirrer ud fra skumringsdunkle Porte.
Min Ungdom elsked Natten og det Sorte
og vaagned glad hver frisk Novembermorgen.

En Natte-gæst med Verdens Vægt på Ryggen
du sad og lytted til min lyse tale.
Der bygged i min Ungdoms Hus en Svale,
som bragte Breve langvejs fra om Lykken.

Jeg tog hvert Bud og Brev på Tro og Love,
indtil den Vinter, alle Svaler døde...
Da fandt jeg dine løvfaldsbrune Skove.

Forlang ej andet Tegn til Kunstens Møde
i denne Samtid snart saa sjæleøde,
end denne Fortid, hvoraf vi forbløde.

------------------------------------------

på en eller anden måde synes jeg stadigvæk om det i dag. en natte-gæst med verdens vægt på ryggen, det er godt. din ungdom var som natten, er lidt mindre godt.