en opskrift på avantgarde (ifl. digteren og kritikeren David Lehman)

'De indvolverede kunstnere skal have smag for eventyr, og deres kunst skal på den ene eller anden måde være "avanceret", ny, fornyende, i sine midler og ind imellem sine mål. Bevægelsen får på et tidspunkt et navn, som enten vælges af kunstnerne selv eller bliver hæftet på dem af en venlig eller uvenlig iagttager. I bevægelsens midte står en karismatisk figur; i yderkanten finder man de personer, der er gode til at udbrede budskabet. Bevægelsen må af natur være præget af modstand. Eftersom avantgardekunsten er udtænkt i opposition til status quo, skal den være i stand til at fremkalde chok, men dens forskellige udtryks chokvirkninger afhænger af, hvor megen modstand kunstnerne må overvinde. Historisk set har avantgardebevægelserne udvist stor utolmodighed med fremtiden.' (s.9-10 Lehman, David : IN Mere Luft, Forfatterskolen, København 2000)

så det er bare med at komme igang og vælge roller. jeg kunne godt tænke mig at være en enten venlig eller uvenlig iagttager, men jeg er kompromiernes mand, så vi kan forhandle. i det hele taget er det jo bare vanvittig sejt at være utolmodig med fremtiden, det vil jeg til at være. kom med den. nu!
udover det, kan vi kompromiløst trodse David Lehman, som sådan set kategorisk afviser, at der vil komme nye avantgardebevægelser, at den sidste avantgarde var omkring New York-skolen i tresserne. blahh, nu har vi den historiske opskrift, og vi er utolmodige med fremtiden.